Vejhegn


Vejhegn

Saltbeskyttelse langs veje og i byer



Hække, træer og alle andre planter kan tage stor skade af den megen vejsalt, der spredes på gader og veje hver vinter. Afskærmning med vejhegn er en effektiv løsning, hvor en elegant aluminiumsramme med en vejrbestandig to-vejsdug monteres rundt om planter, træer og bede. Vejhegnet forhindrer, at vejsaltet rammer planterne og efterfølgende siver med regn- og smeltevandet ned til planternes rødder.


Vejhegn fra BG Vejhegn





Vejsalt giver alvorlige skader på planternes rødder og vækst

Vejsalt er almindeligt natriumklorid; køkkensalt, og er i store mængder giftigt for planter. Natrium fortrænger ilt, vand og næringsstoffer fra jorden og ændrer dens pH-værdi, mens klorid udtørrer og forstyrrer planternes stofskifte. De svidningsskader, der kommer, når vejsaltet rammer bladene er alvorlige, men de store problemer kommer, når sneen smelter, og vejsaltet siver med regn- og smeltevandet ned i jorden omkring planternes rødder.

Når det bliver forår, og planterne begynder at vokse, vil rødderne opsuge alt for meget salt fra den omkringliggende jord. Skaderne vil først blive synlige om sommeren, og typisk vise sig som døde knopper, visne blade, misvækst, tidligt løvfald og ved at planterne i værste tilfælde dør.




Fleksibel og effektiv afskærmning

Vejhegnssystemet er en nem, elegant og effektiv løsning, der bygger på et patenteret system, hvor elementerne let og hurtigt hængsles sammen til et beskyttende hegn. Det sikrer stor effektivitet og fleksibilitet, let håndtering, praktisk opbevaring og nem vedligeholdelse.

Til de særlige tilfælde hvor vejhegnet ikke kan placeres således, at det yder tilstrækkelig beskyttelse, har vi udviklet et skørt, der meget nemt og enkelt kan monteres på vejhegnet. På den måde sikrer du, at salt og opsprøjt fra kørebanen bliver ledt væk fra planterne og hen til et afløb.

Elementerne leveres i forskellige størrelser, således at alle vejforløb, rundkørsler, ujævne jordbundsforhold osv. kan beskyttes mod vejsalt på en enkel og effektiv måde. Et 120 cm element vejer 3.5 kg, og monteringen kan således nemt håndteres af én person.​




Materialebeskrivelse

Ramme:
Aluminium med sort pulverlakering.

Dug:
Vejrbestandig to-lags dug af 70% PVC og 30% polyester.

Jordspyd:
Stål med sort pulverlakering, der er testet iht.GB/T 9286-1998,GB/T6739-2006 og GB/T1732-1993.


Du kan se mere om vores udvalg af produkter til saltbeskyttelse og ukrudtsbekæmpelse i nedenstående brochure, eller du kan kontakte vores tekniske konsulenter, der selvfølgelig er behjælpelige med at finde den optimale løsning til dit projekt. Du kan kontakte os på 6310 5000 eller info@bgcura.dk.




VIDEO









DOWNLOAD






GALLERI




Har du brug for rådgivning?
Giv os et kald eller skriv til BG Cura på
Tilbage